Image

Restylane og Belotero i Århus

Restylane og Belotero er to meget naturlige produkter, som både udjævner furer og rynker samt former læber og ansigtskonturer. Vi ønsker alle sammen at få det smukkeste frem i vores ansigt, så vi giver det bedste indtryk af os selv. En følelse af at være smuk og have en større udstråling kan hjælpe til at gøre mennesker mere glade og energifyldte, hvilket har en positiv effekt på humør og selvfølelse.

En behandling med Restylane eller Belotero i Århus udglatter huden indefra og skaber glød, liv og fylde. Med mine mange års erfaring indenfor kosmetiske behandlinger er Restylane og Belotero et trygt og sikkert valg her i min klinik.  

Hvad er Restylane og Belotero?

Restylane og Belotero er en filler, man bruger til injektionsbehandlinger, hvilket vil sige behandlinger med en lille nål. En Restylane eller Belotero behandling udglatter og reducerer rynker, fine linjer samt forebyggelse af linjer i huden. Behandlingen kan anvendes til at reducere dybe rander under øjnene, reducere og forebygge linjer omkring mund og læber, øge læbernes volumen eller genskabe den volumen, der er aftaget med årene.

Ligeledes er Restylane og Belotero egnet til at forme kindben, hage, næse, kæbe og genskabe løft af ansigtshuden ved for eksempel vægttab eller ældning. Mulighederne med Restylane og Belotero er næsten uendelige, og fælles for dem alle er, at de er med til at opnå et friskere og yngre udseende.

Uanset om du ønsker fyldigere læber, færre ansigtslinjer eller bare at opnå et friskere og yngre udseende, så kan Restylane og Belotero få det bedste frem øjeblikkeligt og naturligt.

Få en fornyet glød og fylde med Restylane eller Belotero

Med alderen nedsætter vores hud produktionen af bindevævsfibrene kollagen, hyaluronsyre og elastin. Disse fibre er afgørende for at holde huden fast, hydreret og elastisk.

Når kollagen- og elastikproduktionen falder, mister huden sin volumen og den begynder at hænge, samtidig med at rynker bliver dybere og mere fremtrædende. Dette kan medføre, at vi kommer til at se ældre og mere trætte ud, end vi egentlig er. Hvis du er ked af nogle rynker eller furer i ansigtet, som måske får dig til at se mere træt og uoplagt ud, så findes der flere gode muligheder for at gøre noget ved det.

En Restylane behandling er en effektiv og skånsom metode til at fjerne rynker og give volumenforøgelse. Det er en god og tryg måde at komme rynker til livs på, så du kan få et naturligt smukt og friskt udseende.

Behandling med Restylane eller Belotero

Selvom Restylane og Belotero behandlinger er en meget simpel behandlingsform, så er der stadig en række trin, du skal igennem. Som specialsygeplejerske er det vigtigt for mig, at du kender hele dit behandlingsforløb, inden vi går i gang.

Før behandlingen

I henhold til Styrelsen for patientsikkerhed skal du inden, du skal påbegynde en Restylane eller Belotero behandling ind til en gratis for konsultation, hvor du udover den mundtlige information vil få udleveret skriftlig information om behandlingen. Derudover vil vi sammen gennemgå dit behandlingsforløb. Du vil få mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have, ligesom jeg vil komme med min vurdering af, hvad du kan forvente af behandlingen.

Herfra har du en betænkningstid på minimum 48 timer, før du kan få foretaget din behandling. Du kan sagtens booke tiden med det samme, men selve behandlingen kan først foretages efter mindst 2 døgn.

Selve behandlingen

Selve behandlingen tager ca. 30 minutter, alt efter hvilket område der skal behandles. Behandlingen er mere eller mindre smertefri, men lette smerter kan i visse tilfælde opstå. Som udgangspunkt kræver behandlingen ikke bedøvelse. Du vil efter behandlingen kunne tage hjem og fortsætte dagen som vanligt. Det er typisk ikke nødvendigt at tage en fridag fra arbejde, medmindre man er meget hævet.

Efter behandlingen

Selvom bivirkningerne ved Restylane og Belotero behandling er få og milde, kan du i dagene efter opleve rødme, hævelse og ømhed omkring det behandlede område. Der kan nogle gange også opstå blå mærker. Dette er helt normalt og vil aftage i løbet af et par dage. Efter en læbeforstørrelse skal der påregnes lidt længere hævelse – typisk 2-4 dage. Resultatet af behandlingen kan ses med det samme.

Bivirkninger ved Restylane og Belotero behandlinger

Selvom Restylane og Belotero behandlinger er relativt ukomplicerede, så kan der opstå bivirkninger. Langt de fleste er dog yderst milde og forsvinder hurtigt igen.

Lige efter behandlingen kan der være mild rødme og lidt stik relateret hævelse, som er helt normalt. Små blå mærker kan forekomme, der hvor nålen har været stukket ind, dette er heller ikke ualmindeligt, og går typisk væk efter nogle få dage. For at undgå infektion skal der efter behandlingen gå 6 timer, inden du må røre ved området og eventuelt putte makeup på. Nogle hæver slet ikke og får ingen tegn på blå mærker efterfølgende.

Nogle områder har tendens til at hæve mere end andre. For eksempel læber som kan hæve op i typisk 1-2 døgn efter behandlingen. Det er helt normalt, at læberne kan være lidt bulede at mærke på, når de er hævede. Det går væk af sig selv, efterhånden som hævelsen aftager.

Sjældent kan der opstå komplikationer som infektion. Skulle dette ske for dig, vil du blive behandlet med relevant antibiotika. I tilfælde af komplikationer efter behandling på vores klinik i Århus, skal du kontakte klinikken med det samme.

Hvem kan benytte Restylane og Belotero?

Restylane og Belotero er alsidige produkter, som kan anvendes af følgende:

  • Personer i alle aldre (minimumsalder er 18 år)
  • Kvinder og mænd
  • Alle hudtyper
  • Alle, som ønsker at forbedre sin hudkvalitet for eksempel efter akne, ved ar eller solskadet hud
  • Ansigt, hals, decolleté og hænder

Undtagelser ved Restylane og Belotero behandlinger:

  • Du må ikke være gravid eller amme
  • Du må ikke have herpes i udbrud
  • Du må ikke have betændelse eller eksem i huden, hvor jeg skal behandle dig

Bestil din tid til Restylane eller Belotero i Århus allerede i dag

Er du bosiddende i eller omkring Århus, og ønsker du at få reduceret rynker og fine linjer med Restylane eller Belotero? Så har vi altid fri konsultation til behandlinger med Restylane eller Belotero i Århus. Du kan ringe til os på telefon 86 18 04 88 eller booke en tid online her på siden.

Ønsker du en mere konkret pris på behandlingen klarer jeg det ved for konsultationen. Har du andre spørgsmål, er du også velkommen til at sende en mail til sekretaer@pkka.dk.

Jeg glæder mig til at høre fra dig og se dig i klinikken!

     

Book tid

eller

Se alle behandlinger

Du kan finde hele prislisten her.