Kosmetisk læge. Se loven, bekendtgørelsen og vejledningen om kosmetisk behandling

Lovgivningen om kosmetisk behandling blev vedtaget i 2007. Ud over lovgivningen er der udformet en bekendtgørelse, som uddyber loven og en vejledning, som beskriver, hvordan loven skal tolkes og forstås i praksis.

Hvis du går ind på linket herunder, ser du bl.a. links til gældende lovgivning og til de målepunkter, som embedslægerne tjekker, når de er ude på besøg på de kosmetiske klinikker.

https://stps.dk/aktuelle-indsatser/kosmetisk-behandling

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har ingen offentliggjorte, fastlagte nedskrevne regler, om hvad der helt præcist skal til for at blive kosmetisk læge. I loven beskrives, at STPS tager stilling ved hver enkel ansøgning.

For at blive registreret til at udføre kosmetisk behandling med botulinumtoksin og fillers, skal man ansøge om registrering og indsende bevis for, at man har gennemført både teoretisk og praktisk træning. Uddannelseskravene afhænger af hvilken lægefaglig uddannelse man har.

Se nedenstående skema.

 

 

Hvem må hvad og hvilke uddannelseskrav gælder der?

Det er utroligt svært for de fleste at finde ud af lovgivningen på området.

Jeg har forespurgt mig hos Styrelsen for Patientsikkerhed (STFP) i december 2018 og fået svar i en mail fra STFP i maj 2019. For at få et overblik over hvilke læger, der må hvad, har jeg, med undgangspunkt i deres svar, sat reglerne op i nedensåtende skema.

STFP tager stilling ved hver enkel ansøgning, så nedenstående er vejledende.

 

 

Image

 

 

Image

 

 

Registreret - dette skal du kunne efterfølgende 

Når de superviserede behandlinger er i hus, og du har lyst til at starte op på egen klinik, hvad så?

Efter registreringen er det vigtigt at vedligeholde det du lige har lært. Det man lærte ved registreringen, glemmer man hurtigt, hvis ikke man har sprøjten i hånden dagen eller ugen efter. Det kender jeg selv, fra når jeg er på kurser. 

Der er meget at skulle kunne, blandt andet skal man vide følgende 

  • Hudens anatomi og funktion, samt de mest almindelige hudsygdomme, så vi ikke begynder at give en patient en kosmetisk behandling, hvor det patienten burde have behandling for måske var aktiniske keratoser, eller andet der kan være langt værre. 
  • Detaljeret anatomi om fedtdepoterne både de overfladiske og de dybe fedtdepoter
  • Ligamenternes betydning
  • Knoglernes betydning
  • Arterier og vener
  • Nerver
  • Musklernes placering og virkning samt antagonisternes og synergisternes betydning og samspillet
  • Den neuromuskulære junctions placering og betydning for resultatet af behandlingen med botulinumtoksin
  • Hvordan undgår vi bivirkninger og behandler dem
  • Hvordan forudser vi resultatet, så vi kan informere vores patienter om det
  • Analyse og vurdering af ansigter
  • Kendskab til ansigtets aldring
  • Hvor skal der behandles og med hvilket produkt og hvilken teknik
  • Produktvalg, hvilket produktmærke, hvilket produkt i serien, hvilke egenskaber har de og hvor kan de lægges, hvad er velegnet til netop denne patient
  • Hvad bliver prisen, og hvor mange behandlinger skal der til, der skal lægges en plan og beregnes budget
  • Kunne informere og oplære vores patient, så patienten ud fra din vejledning selv er i stand til at træffe et informeret valg, om hvilken behandling han eller hun ønsker.
  • Udarbejde informationsmateriale og instrukser til behandlingerne
  • Markedsføring på de sociale medier
  • Slutteligt gælder det jo om, at vi får en rigtig glad og tilfreds patient, som kommer igen
  • Sidst men ikke mindst synes jeg, at det er vigtigt, at du er stolt over den behandling du har lavet, så du tør møde patienten på gaden og tænke, det gjorde jeg godt
  • Husk de sværeste og mest besværlige kunder lærer du allermest af

 

 

 

 

Onlinekursus, hands-on træning og løbende sparring sikrer, at du bliver dygtig

Det er ofte klinikkens sygeplejersker, der udfører behandlingerne. Det kan som ansvarlig læge være en udfordring at have ansvaret, fordi man ikke så ofte selv har sprøjten i hånden.

Man glemmer det, man har lært om anatomi, injektionsteknik, produktvalg, virkning, bivirkninger og behandling heraf. Sygeplejersken kalder formentlig kun, når hun står med noget svært, hvor man som læge skal træde til med sin kompetence. Det kunne være øjenbryn der hænger, mundvige der er skæve, hævelse på øjenlågene, buler efter filler, rødme, ømhed eller andet. 

Det kan være svært at finde tid til undervisning og kurser i en travl hverdag med måske både offentlige og private patienter og måske også en familie, man gerne vil være der for. Men alligevel skal man kunne tackle problemerne på klinikken med behandlingerne, og leve op til ikke mindst sine egne forventninger om et højt kvalitetsniveau.

Jeg har været i branchen i 20 år og har erfaret, at meget af det man hører på kurser og kongresser, glemmer man, hvis ikke man selv får det i hænderne eller får det repeteret straks efter kongressen.

Derfor har jeg lavet nogle undervisningsvideoer / onlinekurser om botulinumtoksin og fillers, som du kan få adgang til. 

De enkelte videoer er på 5 til 20 minutters varighed. Videoerne kan du se lige så tit du vil, når du vil og hvor du vil. Du bliver fuldstændig uafhængig af tid og sted. 

"Botulinumtoksin Ekspertmodellen" og "Filler Ekspertmodellen" giver dig mulighed for at fordybe dig, når der er 10 minutter i din hverdag. Du kan tilegne dig viden på et højt plan, og bruge det i praksis på din klinik dagen efter. De to kurser er på henholdsvis 5,5 timer og 8 timers varighed.

 

 

En udfordring når man ikke dagligt har sprøjten i hånden

Jeg har læger, som henvender sig, fordi de ønsker at holde deres viden fra registreringskurset ved lige og ønsker at lære mere og at kunne udføre behandling af høj kvalitet.

Af denne grund har jeg lavet et kursus som er et supplement til din læring. Kurset giver dig mulighed for altid at opfriske og repetere din læring.

Kurset kan også bruges, hvis du vil lære alt det du skal kunne, før du skal til at udføre dine superviserede behandlinger.

Kurset består af to online kurser om botulinumtoksin Online kursus Botulinumtoksin Ekspertmodellen  og om fillerbehandlinger Online kursus Filler Ekspertmodellen i kombination med "En til en undervisning" hvor du følger mig på klinikken en dag og får mulighed for at behandle en model hvis du har lyst til det.

Jeg tilbyder også sparring i en lukket Facebook-gruppe 6 måneder frem fra du køber "En til en undervisning"

Sparring er et enormt vigtigt element, både når man er ny og når man står selvstændigt i hverdagen. Derudover får du god gavn af alle de andre spørgsmål fra andre fagprofessionelle i gruppen. 

Jeg har gennem flere år svaret på alle spørgsmål fra alle medlemmer. Det kører forrygende, og er virkeligt givende for alle faggrupper. Jeg synes det er sjovt, og du vil få min hjælp ved hånden i det daglige. Det er meget positivt for alle.

På den måde er du sikret, at det du lærer på mit kursus, ikke går tabt. Det er viden, som du har med dig fremover.

Hvis du ikke har brug for det fysiske kursus med modelbehandling og hands-on træning, kan du blot købe online kurserne og dermed også være med i den lukkede Facebook-gruppe "Onlinekursus" hvor jeg sparrer med dig.

På den måde holder du din viden vedlige og udvikler din ekspertise i filler og botulinumtoksinbehandlinger.

Få her en gratis smagsprøve på online kurserne:

Filler Ekspertmodellen smagsprøve
Botulinumtoksin Ekspertmodellen smagsprøve 

 

 

Se mine kurser

Hudlæge Martin Majlund Mikkelsen anbefaler 

Højeste faglige kvalitet og mulighed ubegrænset gentagelse af læringsvideoer på rigtige patienter. Det er essensen af Else Maries kurser om kosmetisk behandling med botulinumtoksin og non-permanente fillers.

Der findes mig bekendt ganske enkelt ikke et sammenligneligt undervisningsmateriale, der med både videoer, billeder, tekst og tale systematisk gennemgår baggrundsviden om de anvendte produkter, lovgivning på det kosmetiske område, anatomiske strukturer, behandlingsprincipper med videoer af den praktiske udførelse af behandlinger samt potentielle bivirkninger.

Jeg har selv haft megen glæde af kurserne og vil stærkt anbefale dem til andre interesserede. 

 

 

Image