Studiebesøg: Følg Else Marie på klinikken en dag
Kun 5.000 kr. inklusiv moms.
Dato skal aftales forinden. Kontakt eml@jk3.dk
Baggrund
Kosmetiske behandlinger er både en kunstart og et håndværk, som kræver stor teoretisk baggrundsviden og træning for at give det bedste resultat uden bivirkninger. Vore kunder er forskellige og derfor skal behandlingerne også være det.
Det kræver træning og mange års øvelse at blive en rigtig god behandler, som kan analysere et ansigt, vurdere hvad der præcist skal til, og udføre en flot behandling, så kunden går fra klinikken med et stort tilfreds smil på læben, og ved, at det bedste er gjort for netop ham eller hende.
Min samarbejdspartner Peter Bjerring, som er professor, dr. med. og speciallæge i hudsygdomme og jeg har arbejdet såvel teoretisk som praktisk med kosmetiske behandlinger i over 20 år, og vi har begge stor interesse og erfaring i at videregive vores viden.
Vi tilbyder derfor hands-on undervisning i at udføre medicinske kosmetiske injektions- og IPL-behandlinger, mikrosklerosering, peelinger, anlæggelse af nerveblok og meget mere.
Hvad kan du lære på et studiebesøg?
Du vil blandt andet få indblik i følgende
- Konsultation, hvordan foregår det?
- Undervisning af patienten, hvad skal patienten have at vide for at kunne tage stilling?
- Observationer, hvad skal observeres?
- Vurdering, hvilken behandling skal der til?
- Indikation, hvordan stilles indikationen?
- Kontraindikation, er der kontraindikationer?
- Behandlingsplan, hvad skal der til?
- Journalskrivningen, hvordan overholder vi gældende lovgivning?
- Se udførelse af dagens behandlinger, botulinumtoksin, fillers, sclerosering, peelinger, IPL behandling mm.
- Hands-on træning af din egen patient
Hvem er det for?
- Sygeplejersker
- Læger
- Speciallæger
- Tandlæger
- Kosmetiker
Hvordan foregår det
Du følger mig en dag og ser behandlinger blive udført, mens vi snakker om anatomi, injektions- og behandlingsteknik på min patient.
Du kan drage nytte af at lytte med til den forklaring patienten får om behandlingen, og du ser behandlingen blive udført. Det vil give dig et indblik i hvad der kræves for at blive en god behandler.
For at du kan være med på klinikken, kræves det, at vore patienter giver accept til dette. De fleste har ikke noget imod, at der er en besøgende med som observatører, men ikke alle ønsker det, hvilket vi respekterer.
Du kan medbringe din egen patient, som du forinden har forundersøgt, og har stillet indikation for behandlingen. Der er også mulighed for, at vi kan foretage forundersøgelsen og stille indikationen, hvis du endnu ikke er rutineret i dette. Denne forundersøgelse skal finde sted mindst to dage forinden.
Vi tilbyder, at du enten selv foretager behandlingen under vejledning og supervision, eller at vi foretager behandlingen, mens du observerer, helt afhængigt af dine behov og ønsker.
Hvor lang tid tager det
Du skal møde kl. 08.30 til ca. 15.30, hvorefter vi eventuelt sammen kan foretage behandling på din medbragte model.
Booking af studiedag
Send en på eml@jk3.dk og så kontakter jeg dig. Studiedagen vil normalt være en onsdag.
Hvor foregår det
Plastikkirurgisk Klinik, Skolegade 19C, 8000 Aarhus C
Hvad skal du medbringe
En stor madpakke, vi sørger for kaffe og drikkevarer
Dit eget klinikfodtøj, du låner klinikbukser og t-shirt af os
Det gode humør, glæde og begejstring
Pris
5.000 kr incl. moms for en studiedag. Hvis du ønsker at behandle en model, som du selv har medbragt, skal du betale for vareforbruget (Restylane, Belotero, Azzalure, botulinumtoksin) ved behandlingen.
Følg Else Marie en dag på klinikken
Kun 5.000 kr. inklusiv moms.
Dato skal aftales forinden. Kontakt eml@jk3.dk
En fantastisk dag
Kære Else Marie.
Tusinde tak for en rigtig hyggelig og faglig inspirerende dag på klinikken. Det var på alle måder en dag, der gav mig en masse, både i forhold til min spirende interesse for faget men også menneskeligt.Jeg hyggede mig meget i dit selskab og det er ærligt et rigtigt godt udgangspunkt for den faglige del også.
Man har ikke svært ved at være uvidende, og man tør godt spørge og lære af dig.
Og så hele oplevelsen på klinikken, meget positivt. Alle var så søde og åbne. Jeg vil meget gerne anbefale denne mulighed til andre.
Kære Else Marie.
Tusinde tak for en spændende dag på klinikken. Jeg var positiv overrasket over den dejlige stemning på klinikken og det fantastiske personale.Det var en meget lærerig dag. Du er nem at forstå og meget dygtig til at forklare.
Alt i alt en fantastisk dag hvor jeg fik meget med hjem i bagagen.Endnu engang tusinde tak og jeg glæder mig til at kommer igen.
Jeg har haft fornøjelsen at være i praktik hos Else Marie Lissau, i mit 7 semester som sygeplejerskestuderende med interesse for kosmetologi.
Jeg fik et fantastisk indblik i en kosmetisk sygeplejerskes hverdag.
Jeg så ikke blot injektionsteknikker og behandlinger men fik en enorm sparring og faglig dialog.
Alene observering samt sparring med en sygeplejerske, som har mere end 20 års erfaring, er både lærerigt og spændende. Der sker rigtig mange ting, når man observerer en specialist arbejde indenfor sit fag - men Else Marie formår at inddrage dig i behandlingsforløb og samtidigt tilpasse det til dit faglige niveau.
Denne fantastiske evne og Else Maries empatiske væsen, viser sig ikke kun i kraft af tilbagevendende patienter, men også igennem det utal af læger og sygeplejersker, som søger Else Maries sparring.
Else Marie har en uvurderlig viden om både den kosmetiske sygeplejes historie, produktkendskab og teknikker, alt sammen opbygget igennem mange års erfaring, som både forklares og beskrives grundigt, når situationen og patienten tillader det.
Jeg vil til alle tider anbefale enhver, som ønsker at dygtiggøre sig inden for det kosmetiske område at tage et praktikophold ved Else Marie – om end det er med henblik på kendskab til specialet, optimere sin teknik og kompetencer eller at modtage sparring.